Da der sidst i 1800-tallet blev et stigende behov for rigelig vandforsyning i byen, satte nogle driftige lokale forretningsmænd sig for at rejse kapital til bygning af et vandværk. Der blev i alt solgt 200 aktier á 100 kr. De 20.000 kr. blev brugt til at etablere et vandværk med boring tæt på Faxe Å, omtrent der hvor vandværket ligger i dag.

 

De første boringer blev lavet i tæt på Fakse Å, hvor der ikke skulle bores ret dybt for at finde vand. Vandet, der blev pumpet op, har sikkert indeholdt en god portion vand direkte fra åen.

De første rørledninger af støbejern blev lagt i Præstøvej op til byen. Disse rørledninger er stadig i brug, og kan holde mange år endnu.

På vandværket findes den første bestyrelsesprotokol med referat af bestyrelsmøder og generalforsamlinger.
Det første bestyrelsesmøde blev holdt 5. september 1899 og den første generalforsamling blev holdt 18. november 1899.

 I protokollen står bl.a.:

Aar 1900 den 9de December afholdtes Generalforsamling,. Over Halvdelen af Aktiekapitalen var representeret. Apotheker Hansen valgtes til Dirigent. Formanden gav Oplysning om hvormeget Vand, Værket havde kastet, og oplæste Regnskabet. Generalforsamlingen gav Vandværket Bemyndigelse til at cautionere for Laante Beløb ca. 800kr til Brug for Stikledninger. Det reviderede Regnskab blev godkendt af Generalforsamlingen. Da Vandet har vist sig mindre godt i den Tid Værket har været i drift, var der fra Bestyrelsens Side fremkommet Forslag om Anlæg af Filtre. Ingenieur Foltmar havde i den Anledning udarbeidet Tegning og Overslag, og oplyste at anlæggelsen af Filtre vil koste ca. 3600kr. I den Sum er iberegnet Kjøb af Grunden. Det vedtoges at give Bestyrelsen Bemyndigelse til at paabegynde Anlæggelse af Filtre efter 1ste April 1901, saafremt det viser sig at XXXXX XXXXX til den tid ikke er aftaget i nogen væsentlig grad. Det vedtoges at give Bestyrelsen Bemyndigelse til, om fornødent, at købe Grunden, selvom filtrene ikke anlægges foreløbig.
Fra Bestyrelsen fremkom Forslag om Lovændringer, disse vedtoges Enstemming.
Efter Tur afgik to Bestyrelsesmedlemmer, nemlig Kjøbmand XXXX og Tømmermester Nilsen. Som nyt Bestyrelsesmedlem, istedet for afdøde Kjøbmand A. Vieh Hansen valgtes Landinspektør Hvieg. Kjøbmand XXXXXX og Tømmermester Nilsen genvalgtes.
Karretmager Wollnesky genvalgtes som Revisor.

 

Det gamle vandtårn med brandstationen ved siden af

 

 

Sådan kommer du i kontakt med vandværket:

Faxe Vandværk
Præstøvej 84A
4640 Faxe
Tlf: 5671 5170
Email: drift@faxevandvaerk.dk

CVR: 10060435

Solceller